Er bussen forsinket?
Træk en Cocio

Jo, den er god nok. I Kennedy Arkaden i Aalborg går passagererne og håber på forsinkelser. Cocio har nemlig sat en maskine op med den velkendte chokoladedrik. Hvis din bus er forsinket mere end 10 minutter, kan du trække en gratis Cocio til at forsøde den ekstra ventetid. Det er da godt fundet på.
 
For indrømmet: frost og sne trækker et isglat spor af forsinkelser efter sig i den her tid ❄️
 
Så det er da okay at vende en træls situation til noget positivt.
Cocio slider selvfølgelig lidt på NT’s omdømme. Og vores kundecenter er godt nok blevet overrendt de seneste par dage, fordi…
… folk tror, deres bus er forsinket, selvom den ikke er.
… folk tror, det er NT’s maskine.
… folk gerne vil vide, hvornår maskinen bliver fyldt op igen.
 
Men ved I hvad?
Det tager vi med, Cocio.
For det er da sjovt fundet på.